Meatless – sundhed eller vanvid?

Forleden da jeg skrev om fedtskat, afsluttede jeg med en tanke om, at vi nok kommer til at se fødevareproducenter, som forsøger at omgå den øgede fedtafgift ved at mindske på andelen af mættet fedt i deres produkter. Det kender vi jo allerede fra den fedtfattige bølge, hvor det ene lightprodukt lanceredes efter det andet, og hvor alle havde det til fælles, at der var skåret ned på fedtet og skruet op for kulhydraterne.

Og ind på scenen kommer Meatless. Meatless er en hollandsk opfindelse, som i al sin enkelhed består af en substans, som man kan komme i alle typer processeret kød og derved erstatte op til 20% af kødet. Det er tilsyneladende både fedtfattigt og klimasmart. Smart, hva´? Eller måske ikke så smart. For hvad mon Meatless består af? Hvede selvfølgelig! Så lad os endnu en gang prøve at skære ned på fedtet og skrue op for kulhydraterne, for det gik jo så godt sidste gang med det. Eller hvordan var det nu…?

Til Meatless’ forsvar skal nævnes, at det også findes i en low carb variant, lavet på lupinbønner eller en glutenfri variant lavet på rismel. Jeg bliver helt ked af det, når jeg ser sådan et initiativ. Jeg vil have mit kød i fred. Ja, jeg vil faktisk betale ekstra for mit kød, hvis jeg kan slippe for at få blandet sådan noget stads i. Og det kommer jeg jo sådan set også til, kan man sige. Meatless testes pt. også til brug i ost, men nu bliver det simpelthen så ulækkert, at jeg slet ikke magter at gå ind i det. Læs mere her, hvis du er nysgerrig. Jeg stopper nu.

Nå, men nu til noget helt andet. I dag mødtes jeg med en svensk journalist, som Henriette havde været så venlig at henvise til mig, eftersom hun selv bor for langt væk til at kunne mødes med ham. Hvad Henriette ikke kunne vide er, at jeg har lidt angst for den slags. Jeg kan sagtens stå foran forsamlinger og tale, men når det kommer til medierne er jeg sky og blufærdig og vil faktisk helst ikke stå frem med noget som helst. Jeg er typen, der går en lang bue udenom TV-optagelser på gaden, fordi jeg kan blive nervøs for at blive filmet som en, der kom gående forbi. Så at mødes med en journalist og en fotograf var i den grad grænseoverskridende for mig. Jamen kunne jeg da ikke bare have takket nej? Jo, det kunne jeg vel godt, men jeg synes, at det var på tide, at jeg bevægede mig lidt ud af min comfort zone. Jeg nyder anonymiteten (alt er relativt, ikke?) her bag ved min PC, og jeg har f.eks. ikke koblet min blog op til min facebook- eller min twitterprofil. Jeg har heller ikke fortalt familie og venner om bloggen. Hvorfor kan jeg ikke helt forklare. Så interviewet i dag var altså virkelig et skridt ud af min comfort zone. Og det var faktisk en rigtig god oplevelse. Vi havde en god snak om fedtskat og LCHF i Danmark, og bagefter fulgte fotografen med mig ind i et supermarked og tog billeder, imens jeg handlede. Arh, men jeg rødmer helt ved tanken, altså. Billeder! Uf!

Men det skulle jo være så sundt, ikke? Det der med at kaste sig derud, hvor man ikke kan bunde. Og nu har jeg så oven i det også for åben skærm afsløret hvor småneurotisk, jeg egentlig er. Velkommen indenfor!